I samarbejde med AX Energi og Johnson Controls blev der lavet et varmegenvindingsprojekt, hvor vi udnyttede spildvarmen fra en kompressor til virksomhedens frostanlæg.
AX Energi beregnede den mulige besparelse, lavede beskrivelse af forslaget, herunder tilslutning til øvrigt varmeanlæg, nødvendig styring o.s.v., og udførte alt det nødvendige papirarbejde i forbindelse med energitilskuddene, dvs., kontrakter, efterberegning, indrapportering o.s.v. Johnson Controls beregnede frostanlæggets varmeydelse, lavede al planlægning, og udførte al installation og sikkerhed ifm. kompressoranlægget til og med varmeveksler.
Ydelse: 61 kW når indfrysningslinierne er i drift
Investering efter tilskud: ca. 150.000 kr.
Besparelse: ca. 25.000 kubikmeter gas/år
Tilbagebetalingstid: 0,8 år
Køleteknik, sikkerhed: Johnson Controls
Planlægning, papirarbejde, koordinering, tilsyn: AX Energi
Koordinering, drift: Vedligeholdelsesleder Jørgen Hansen , Mette Munk Odense
VVS: Byens VVS, Odense
CTS: Fyns Energiteknik , Ringe